Business Center Winghouse har til huse i bygningen af samme navn
og er beliggende i Ørestads centrum. Winghouse er tegnet af Henning
Larsen Arkitekter, der blandt andet også har tegnet Det Kongelige
Teaters operahus på Holmen i København, Nordea Bank og
Ferrings danske hovedkvarterer, og er en meget unik, karakteristisk
og let genkendelig bygning der er formet som en fly vinge, heraf
navnet Winghouse.
Gå direkte til video om Winghouse eller se centerets
placering på et Google map.
Fra pladsen foran bygningen, ledes man ind i den imponerede
foyer med den bemandede reception, højt til loftet og store
elegante glasfacader. Fra receptionsområdet er der via den store
imponerende trappe eller elevatorer videre adgang til business
centrets 10 fuldt udstyrede mødelokaler i forskellige størrelser.
Bagerst i bygningen finder man kantinen hvor der både serveres
morgenmad og frokost til business centrets brugere og gæster og
hvor frokosten om sommeren kan nydes på kantinens store terrasse
med udsigt over København.
Business centret er indrettet med designermøbler, kunst på
væggene og kontorerne er moderne stilfuldt indrettet og fuldt
udstyret med blandt andet hæve/sænke borde.
På linje med andre Brink business centre er der lagt vægt på at
styrke den enkelte virksomheds profil, hvorfor business centret er
uden Brink uniformer, logoer og brochurer.
Business Center Winghouse ligger under 5 min. gang fra Ørestad
Citys tog og metro station med forbindelser til Kongens Nytorv,
Københavns lufthavn samt Fyn og Jylland. Derudover er der med E20
motorvejen direkte vejforbindelse med Københavns lufthavn,
Øresunds- og Storebæltsbroen samt Københavns Ringvej 3. Bygningens
400 p-pladser i kælderen kan benyttes af både medarbejdere og
besøgende til kort og langtidsparkering. Blandt de omkringliggende
faciliteter tæller 2 moderne hoteller, banker, supermarkeder, et
shopping center samt restauranter og cafeer.
Faciliteter
- Prestigefuld kontorbygning
- Central beliggenhed
- 24 timers adgang
- Fuldt bemandede reception
- Professionel profil og telefonbesvarelse
- Automatisk talebesked uden for åbningstid
- Fuldt møblerede kontorer
- Temperatur kontrollerede kontorer
- Professionelle IP systemtelefoner
- 10 Konference- og mødelokaler
- Bredbånd - plug and play - router, IP, firewall
- WiFi
- VPN/Netværks design
- IT support
- Ad hoc sekretærservice
- Alarm og video overvågning
- Elevator
- Parkeringskælder
- Restaurant/Kantine
- Fuldt udstyrede køkkener med te/kaffe og drikkevarer i
øvrigt
- Post og pakkeservice
- God infrastruktur med Metro/Tog/Bus/Bil
- Butikker, banker, cafeer, supermarkeder og service
forretninger