Brink - Business Center Havnegade er beliggende mellem Nyhavn og
Danmarks Nationalbank med en fantastisk udsigt over havnen, i
gåafstand til det Kongelige Teater og Kongens Nytorv, midt i
hjertet af København og alligevel i støjfrie omgivelser lige op af
havnepromenaden.
Gå direkte til video om Havnegade 39 eller se centerets
placering på et Google map.
Business centret har til huse i et af de oprindelige pakhuse ved
havnefronten. Bygningen daterer tilbage til 1869 og har været brugt
til både opbevaring af skibsmaling og senere som kontor for
engroshandel med frø, hvilket blandt andet ses ved det totalt
istandsatte og nu fredede grossererkontor.
Bygningens kendetegn med de smukke bærende stålpiller, synlige
træbjælker, originale håndskårne døre med messingdørhåndtag og
blyindfattede vinduer i trappetårnet er bevaret i den nænsomme
restaurering, som bygningen har gennemgået og som sammen med
havnens smukke omgivelser skaber en fantastisk atmosfære i og
omkring, hvad der kan betragtes som et af havnefrontens mest
charmerende huse.
Indretningen er moderne med et stort præsentabelt
receptionsområde med specielt designede møbler og ny dansk kunst på
væggene. Mødelokalerne er fuldt udstyrede og indrettede med
designermøbler, og kontorerne er moderne, stilfuldt indrettede og
fuldt udstyrede med blandt andet hæve/sænke borde.
På linje med andre Brink business centre er der lagt vægt på at
styrke den enkelte virksomheds profil, hvorfor business centret er
uden Brink uniformer, logoer og brochurer.
Fra Metrostationen på Kongens Nytorv er der let adgang til
blandt andet Københavns Lufthavn og Ørestaden. 7 buslinjer
forbinder Havnegade med alle de store trafikknudepunkter i
København. Parkering kan findes i en af de omkring liggende
p-kældre eller på gaden. I bil er der ca. 15 min til lufthavnen
samt let forbindelse til alle større indfaldsveje. Blandt de
omkringliggende faciliteter tæller et moderne hotel, butikker,
forretninger, restauranter og cafeer.
Faciliteter
- Prestigefuld kontorbygning
- Central beliggenhed
- 24 timers adgang
- Professionel profil og telefonbesvarelse
- Automatisk talebesked uden for åbningstid
- Fuldt møblerede kontorer
- Professionelle systemtelefoner
- Konferenceog mødelokaler
- Bredbånd plug and play router, IP, firewall
- WiFi
- VPN/Netværks design
- IT support
- Ad hoc sekretærservice
- Lounge
- Restaurant/Kantine
- Tekøkkener med kaffe/te og drikkevarer i øvrigt
- Post og pakkeservice
- Alarm og video overvågning
- Elevator
- Gode tilkørselsforhold Bus/Tog/Bil
- Parkering
- Havnefront med grønne områder
- Butikker, banker, cafeer, restauranter og service
forretninger