|
Business Center Winghouse, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S
Business Center Winghouse har til huse i bygningen af samme navn og er beliggende i Ørestads centrum. Winghouse er tegnet af Henning Larsen Arkitekter, der blandt andet også har tegnet Det Kongelige Teaters operahus på Holmen i København, Nordea Bank og Ferrings danske hovedkvarterer, og er en meget unik, karakteristisk og let genkendelig bygning der er formet som en fly vinge, heraf navnet Winghouse.
Fra pladsen foran bygningen, ledes man ind i den imponerede foyer med den bemandede reception, højt til loftet og store elegante glasfacader. Fra receptionsområdet er der via den store imponerende trappe eller elevatorer videre adgang til business centrets 10 fuldt udstyrede mødelokaler i forskellige størrelser. Bagerst i bygningen finder man kantinen hvor der både serveres morgenmad og frokost til business centrets brugere og gæster og hvor frokosten om sommeren kan nydes på kantinens store terrasse med udsigt over København.
Business centret er indrettet med designermøbler, kunst på væggene og kontorerne er moderne stilfuldt indrettet og fuldt udstyret med blandt andet hæve/sænke borde.
På linje med andre Brink business centre er der lagt vægt på at styrke den enkelte virksomheds profil, hvorfor business centret er uden Brink uniformer, logoer og brochurer.
Business Center Winghouse ligger under 5 min. gang fra Ørestad Citys tog og metro station med forbindelser til Kongens Nytorv, Københavns lufthavn samt Fyn og Jylland. Derudover er der med E20 motorvejen direkte vejforbindelse med Københavns lufthavn, Øresunds- og Storebæltsbroen samt Københavns Ringvej 3. Bygningens 400 p-pladser i kælderen kan benyttes af både medarbejdere og besøgende til kort og langtidsparkering. Blandt de omkringliggende faciliteter tæller 2 moderne hoteller, banker, supermarkeder, et shopping center samt restauranter og cafeer.
Faciliteter
Prestigefuld kontorbygning · Central beliggenhed · 24 timers adgang · Fuldt bemandede reception · Professionel profil og telefonbesvarelse · Automatisk talebesked uden for åbningstid · Fuldt møblerede kontorer · Temperatur kontrollerede kontorer · Professionelle IP systemtelefoner · 10 Konference- og mødelokaler · Bredbånd - plug and play - router, IP, firewall · WiFi · VPN/Netværks design · IT support · Ad hoc sekretærservice · Alarm og video overvågning · Elevator · Parkeringskælder · Restaurant/Kantine · Fuldt udstyrede køkkener med te/kaffe og drikkevarer i øvrigt · Post og pakkeservice · God infrastruktur med Metro/Tog/Bus/Bil · Butikker, banker, cafeer, supermarkeder og service forretninger
Print
|